
Sikkerhed ombord
Båden, udstyr og skippere er godkendt af søfartsstyrelsen
Sikkerhed: Vi har alt i sikkerhedsudstyr såsom VHF, AIS, GPS, PLB, nødblus, førstehjælpskit, CO2 brandslukningsanlæg, pulverslukker, automatisk lænsepumpe osv. Vores sikkerhed om bord er altid første prioritet.
Til alle ombord er der redningsveste, som skal bæres. Vi har vind- og regntætte flydedragter som kan bæres hvis vejret driller. Inden vi afsejler bliver der afholdt en kort og præcis sikkerheds-briefing.
Vi sejler kun ud i vejrforhold som giver en sikker og tryg tur. Viser havet tænder kan turen oftes lægges om efter vind og bølger. Eventyrligt tager forbehold for aflysning pga. vejret.
Til sejlturen er en vindjakke og praktiske flade sko med blød sål bedst.
Ribbådssejlads er normalt en tør oplevelse, men lidt "spray" kan give saltvandssmag. Drikkevarer må kun medbringes i plast eller på dåse. Skarpe genstande er ikke velkomne, men kan stuves af vejen af skipperen. Der kan kun medtages begrænset bagage. Kamera og anden elektronik medbringes på eget ansvar. Skipper har vandtætte poser, så sagerne pakkes ned før afgang.
Rygning om bord er ikke tilladt.